Knalderi i skolen!
Den katolske skole var slut for mig i 1956, så startede jeg på ”Den røde skole”, Østre skole i Toreby kommune. (Toreby Centralskole var ikke færdigbygget). Den røde skole med masser af elever og flere klasser samlet i et lokale.
Børn – børn og endnu flere børn. Jo! – J. H. bedre kendt som Jens (Bager) gik nogle klasser over mig, og han snakkede om nytårskrudt.
”Jamen jeg har nogle knaldperler derhjemme”, (de perler der ligger i savsmuld, som er gode til hundetræning. (De knalder ved at kaste dem mod gulvet eller noget hårdt).
Tag dem med, og som sagt også gjort. J. H. fandt snart ud af hvad knaldperlerne skulle bruges til – En knaldperle i Øst værelset på væggen over tavlen (sort plet) og en perle i vest værelset og den ramte desværre tavlen en skiffertavle – og den revnede. Så, Første Lære måtte på banen med stormøde i skolegården.
”Hvem” – Ja, J. H. gik til bekendelse, hvem har medbragt knaldperlerne! og det var så mig!
Så blev der delt lussinger ud til J. H. og jeg blev hevet op i øret – så en balletdanser ville være misundelig over hvor højt jeg kunne komme op på tå spidserne.