Den katolske skole var slut for mig i 1956, så startede jeg på ”Den røde skole”, Østre skole i Toreby kommune. (Toreby Centralskole var ikke færdigbygget). Den røde skole med masser af elever og flere klasser samlet i et lokale.

Børn – børn og endnu flere børn. Jo! – J. H. bedre kendt som Jens (Bager) gik nogle klasser over mig, og han snakkede om nytårskrudt.

”Jamen jeg har nogle knaldperler derhjemme”, (de perler der ligger i savsmuld, som er gode til hundetræning. (De knalder ved at kaste dem mod gulvet eller noget hårdt).
Tag dem med, og som sagt også gjort. J. H. fandt snart ud af hvad knaldperlerne skulle bruges til – En knaldperle i Øst værelset på væggen over tavlen (sort plet) og en perle i vest værelset og den ramte desværre tavlen en skiffertavle – og den revnede. Så, Første Lære måtte på banen med stormøde i skolegården.

”Hvem” – Ja, J. H. gik til bekendelse, hvem har medbragt knaldperlerne! og det var så mig!
Så blev der delt lussinger ud til J. H. og jeg blev hevet op i øret  – så en balletdanser ville være misundelig over hvor højt jeg kunne komme op på tå spidserne.

Jeg skulle jo i skole igen, efter at jeg var flyttet til Sundby, og det blev så Den røde skole der ligger mellem Sundby og Østre Toreby. Jeg vil tro at det var første gang at far fulgte med mig i skole, jeg ville formentlig ikke i skole igen, så han var vel tvunget til at tage med.

Om skolen kan skrives at der var to klasseværelser til 7 årgange børn, som var det skolepligtige minimum dengang. Jeg gik med andre ord i både 1. og 2. klasse på en gang, så jeg blev bare klog.

Lærerne var fru Bille og en lære Andersen (vistnok).

Om klasseværelserne kan siges at jeg gik i det østlige værelse, 1. klasse. Duften i klassen var den traditionelle – blyanter der er spidset, og når jeg fornemmer denne duft er jeg tilbage på Den røde skole. Opvarmningen af klassen var den høje sorte kakkelovn med en blank krone. Skolebordene var den traditionelle med pulte, som vi kender dem, med stift sæde og en klap der kunne lukkes op til et bog/diverse rum underneden. Jeg var vel urolig som sædvanlig eller jeg havde ikke lavet mine lektier, for jeg skulle op til fru Bille og have min straf –

”Hvilken hånd skriver du med”?
”Den her”!
”Så ræk den anden hånd frem til mig”!
”Med håndfladen opad”!

Smak – så fik jeg et rap over fingrene af fru Billes lineal, – Av for he . . . .! Men det var vel den pædagogik der gjaldt i 1953. Fru Bille boede for øvrigt på Kildegårdsvej i Sundby.

Jens Cederskjold