Tag: Toreby Centralskole

Toreby Centralskole

  • Røggas

    Røggas

    Vores daværende skoleinspektør bevægede sig altid langsomt – dog EN gang var han i bevægelse. Han kom farende da oliefyret udviklede en røggas eksplosion – kom farende ind i vores klasseværelse for at se om Henning og jeg var røget i luften sammen med døre og vinduer i fyrrummet, – Henning og jeg sad lige over kedlen der sprang. Vi fik fri for skole.

  • Hennings første øretæve

    Hennings første øretæve

    SkaldesmækkerHansen undervist også i sang. Sangtimerne foregik i pigernes håndarbejdslokale oppe onder taget. Om lokalet kan siges at møblerne var fritstående borde og fritstående stole. Under bordene var der én skuffe, til sytøj og hvad ved jeg om det.

    Et knæ i skuffen gav et tilpas bralder i lokalet og knæene var urolig især i SkaldesmækkerHansens timer, lad os kalde det nervøse trækninger.

    Det gik op for SkaldesmækkerHansen at der var for meget ”larm”, så der blev forkyndt at den næste der bankede med skuffen fik en øretæve! Hans sædvanlige stil.

    Og en fritstående stol, tja! den kan vippe. Og fjolset ”MIG” var ved at vippe bag over og skuffen fik en ordentlig tur i bordet.
    SkaldesmækkerHansen var lynende hurtig nede ved den række larmen var kommet fra, jeg turde ikke sige det var mig, de grimme tætsiddende øjne var ildrøde og han sprutte af arrigskab. Så kom dommen!

    I fire rejs jer op – det var de fire der sad foran mig og så blev der delt lussinger ud.

    Nu turde jeg SLET ikke sige det var mig der havde vippet på stolen og ved et uheld var baldret op i skuffen i bordet.

    Fire knægte også med Henning, havde jeg sagt noget så havde arrigskaben fortsat og så havde jeg bare fået tæsk. – Men hva` hellere en levende kujon, end en død helt! – Eller noget i den retning.

    Henning N. havde fået sin første lussing og jeg tror det var den eneste han havde fået i hele sin skolegang! Hvem ved?

  • SkaldesmækkerHansen

    SkaldesmækkerHansen

    Engang i årene 1956 til 1960 i en religionstime.

    Der var salmevers som hjemmearbejde, og salmeverset skulle fremsiges stående ved sin pult.

    SkaldesmækkerHansen var en lære i vikariat og han skulle bibringe os salmeversenes lyksalighederne. Om Hansen kan siges at han var ikke særlig stor, og med tætsiddende øjne og egentlig en rigtig grim lære. Men til sagen!

    Jens O. vil du sige vores vers vi har for til i dag?
    Op at stå, Øh øh! Sæt dig!

    Bjarne B. vil du sige vores vers vi har for til i dag!
    B. B op og stå, Øh øh! Sæt dig!

    Klavs B. vil du sige vores vers vi har for til i dag!
    Klavs B. op og stå, Øh øh! Sæt dig!

    Remi P. vil du sige vores vers vi har for til i dag!
    Remi P. op og stå, Øh øh! Sæt dig!

    Anne lise vil du sige vores vers vi har for til i dag!
    Anne lise op og stå, og verset blev fremsagt uden tøven.

    Jens O., Bjarne, Klavs og Remi vil i komme her op, og på række blev der delt en øretæve ud og han slog bare hårdt jeg som sidste offer, røg ind i radiatoren, Klavs måtte til læge næste dag, for det ringede for øret som var ramt af Hansens pædagogiske hånd.

    Efterskrift: Jeg fik rigtig dårlige karakter i religion – men efter jul fik vi en ny lærer i vikariat og stadig i religion. Han kunne undervise, også os drenge i religion, jeg fik karakteren UG-.

    SkaldesmækkerHansen var en rigtig dårlig lærer.